Bekymret for en borger?
Kontakt Brydehuset, hvis du ser bekymrende adfærd hos en borger i din boligforening eller hos en nabo eller genbo. Vi går i dialog med beboeren og sørger for den rette hjælp.
Ring til Brydehuset på telefon 4477 3737.
I Brydehuset står vi for en opsøgende og forebyggende indsats. Vi skaber kontakt til og støtter borgere, der er isolerede og sindslidende eller socialt udsatte. Se mere her
Det sociale frikort
Et socialt frikort giver borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til 40.000 kr. skattefrit pr. kalenderår, uden at indtægten fradrages i borgerens offentlige forsørgelsesydelser.
Det kan anvendes i forbindelse med ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder, m.v. uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser, boligsikring eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
Læs mere om det sociale frikort her
Man kan få et socialt frikort, hvis man kan sige ja til, at:
- man har en særlig social problemstilling (fx hjemløshed, misbrug eller en psykisk lidelse)
- man hverken har været under ordinær uddannelse eller haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. (2023) inden for de seneste 12 måneder
- man har opholdt sig i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. § 11 i lov om aktiv socialpolitik